Om os
Kultur(a) er en dansk nonprofit organisation grundlagt i foråret 2021 for at understøtte samarbejdet på kulturområdet mellem Danmark og Polen.
Danmark og Polen er naboer og har siden vikingetiden beriget hinanden økonomisk, kulturelt og socialt. De relationer vil Kultur(a) bringe ind i en aktuel kontekst. Vi fungerer som en “fødselshjælper” i det kulturelle økosystem Danmark-Polen – en netværksbaseret platform, som sammen med polske og udenlandske partnere udvikler projekter indenfor kunst, kultur og sociale anliggender.
Vi følger kulturlivet i Danmark og Polen nøje, skaber kontakter og bygger nye partnerskaber på begge sider af Østersøen. Vi samarbejder med institutioner, organisationer, offentlige myndigheder og firmaer i Danmark, Polen og andre europæiske lande.
Vi bor i Aarhus og Warszawa. Vi glæder os til at være partner for institutioner, der søger samarbejde med Polen og dets nabolande. Har du en ide til et projekt – kontakt os! Kultur(a) er grundlagt af Joanna Tamborska og Andreo Michaelo Mielczarek. Vi har begge mange års erfaring indenfor kulturudvikling, PR og kommunikation.
Joanna Tamborska – projektleder, tidligere kulturattaché ved Polens Ambassade i København og vicedirektør for Dansk Kulturinstitut i Polen. Cand.mag. i Dansk sprog og Kultur ved Nordiske Studier på Poznań Universitet i Polen.
Andreo Michaelo Mielczarek – projektleder, ansvarshavende redaktør på Seismograf.org, kulturjournalist ved bl.a. Kristeligt Dagblad. Tidl. kommunikationsansvarlig i Kunsthal Aarhus. Cand.mag. i Æstetik og Kultur, BA i musikvidenskab og dramaturgi fra Aarhus/Københavns Universitet og Jagiellonian University, Kraków.